Ukraines historie

Det er blevet hævdet, at kosakkerne var

begyndelsen på Ukraine.

Ukraines historie strækker sig mindst tilbage til 4.500 år f.Kr., og en række folkegrupper har beboet og vandret gennem det landområde, der i dag kendes som Ukraine. Fra omkring år 800 har Ukraine været et kerneområde for Østslaver, som med tiden etablerede Kijevriget som den første slaviske statsdannelse. I den nordiske Vendeltiden (550-800 e.Kr.) handlede slaviske stammer aktivt med vikingerne og befolkningen i det moderne Sverige. På vej fra Varjager til grækerne brugte vikingerne de store slaviske bosættelser i Ladoga (Staraja Ladoga), Ilmen (Holmgård, nutidens Novgorod) og Gnesdovo nær Smolensk på den øvre Dnepr som handelssteder og omladningsstationer. Ukraines historie er meget mere kompliceret end den skandinaviske. Skandinavien har altid kun været med skandinaver, hvor Ukraine har været en blanding af forskellige folkeslag. Læs mere ved at klikke på “Mere Info”

Årsager til nordisk ekspansion

Vikingetiden er en periode i Europas historie og særligt i Skandinaviens historie fra slutningen af 700-tallet e.Kr. til omkring 1050. I Norden er der tradition for at se vikingetiden som en selvstændig epoke, men internationalt ses perioden som en del af middelalderen (som udenfor Skandinavien regnes fra ca. 500 til 1400-tallet). Der er mange teorier om årsagen til vikingernes ekspansion og invasioner. Ønsket om at opdage nyt land spillede nok en vigtig rolle. England, Wales og Irland var sårbare for angreb, da de var opdelt i mange mindre kongeriger i indbyrdes krig og magtkampe. Frankerne var bedre organiserede og bedre forsvaret. Overbefolkning i de skandinaviske riger spillede også en rolle. Vikingerne har sået om foråret og indledt deres rejser, så de kunne nå tilbage med deres varer og plyndringsgods inden høst.

Folkegrupper

Ved folketællingen i Ukraine i 2001 opgav 77,8 % at de var af ukrainsk etnicitet. Etniske ukrainere udgør 75,8 % mens etniske russere udgør 17,3 % af befolkningen og rutenere ca. 2 %.[11] Rutenere regnes som en egen folkegruppe i statistikkerne (under Østrig-Ungarn blev alle ukrainere kaldt rutenere) og de taler et sprog eller dialekt nært beslægtet med ukrainsk. Etter opløsningen af Sovjetunionen har Ukraine haft en mere liberal politik for statsborgerskab for etniske russere end for eksempel Tjernivtsi, Letland og Estland. Alle etniske russere som var i Ukraine da statsborgerloven blev vedtaget i 1991 fik tilbud om statsborgerskab, motivet var blandt andet at undgå at etniske minoriteter skulle ønske at slutte sig til andre stater. Etniske russere i Ukraine oplever i mindre grad at befinde sig i et fremmed kulturelt miljø (med delvis undtagelser for områderne helt mod vest). I 1989 blev det anslået at en tredjedel af etniske russere i Ukraine talte ukrainsk flydende.

Sprog

Ukrainsk er det officielle sprog og det sprog som benyttes til daglig af et flertal af indbyggerne. 11,4 % af Krims indbyggere har krimtatarisk som modersmål, andre sprog er russisk, ungarsk, rumænsk og polsk. Ukrainsk har også blevet omtalt som «lillerussisk». Ukrainsk er nært beslægtet med russisk. Den latiniserede form af stednavne på ukrainsk skiller sig fra russisk, for eksempel skrives hovedstadens navn med latinske bogstaver som Kijev eller Kiev efter russisk udtale mens latiniseringen fra ukrainsk skrives navnet Kyiv eller Kyjiv. Russerne har i varierende grad anset ukrainere som et eget folk. I sovjettiden sendte mange forældre børnene i russiske skoler fordi den sproglige afstand er minimal og russisk forblev et vigtig sprog i det daglige efter opløsningen af Sovjetunionen. I 1990-årene blev russiske aviser og TV-programmer foretrukket også af etniske ukrainere. TV- kanalen ORT fungerede som en fælles kanal for hele Fællesskabet af Uafhængige Stater.